EIVA A/S

To use this site, please enable javascript

Rengøringshaj søges på deltid

Rengøringshaj søges på deltid

EIVA er på udkig efter en medarbejder på deltid til at indgå i vores kantine- og rengøringsteam (sammen med to dedikerede kolleger).

Dit fokus bliver på rengøring af vores lokaler i Stilling, Skanderborg, og i forbindelse med ferie og sygdom, vil du bistå med opgaver i køkkenet, såsom anretning (ikke tilberedning) af mad, afrydning og opvask.

Hvem er du?

Du skal have erfaring med rengøring, være grundig, mødestabil og fleksibel omkring arbejdstiden i forbindelse med ferie og sygdom. Det vil desuden være en fordel hvis du har et hygiejnebevis.

Det praktiske

Forventet arbejdstid vil være ca 40 timer om måneden fordelt på 2-3 dage om ugen – primært i morgen- og formiddagstimerne.

EIVA ligger på Niels Bohrs Vej 17 i Stilling, Skanderborg (lige op til motorvejen), og det er nemt at komme til med offentlig transport og i bil. Vi tilbyder en arbejdsplads med en meget uformel omgangstone og stor frihed under ansvar.

… Og kort om, hvem vi er

EIVA er en ingeniørvirksomhed, der laver hardware- og softwareløsninger til offshore-industrien. Branchekendskab er intet krav. Du kan læse mere, om hvem vi er, på eiva.com.

Spørgsmål?

Send din ansøgning til eiva@eiva.com med emne ’Rengøring deltid’ eller kom forbi med den.

Hvis du gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Diana Riis på dri@eiva.com.

Samtaler finder sted løbende med henblik på ansættelse snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.