EIVA A/S

To use this site, please enable javascript

Servicetekniker

Servicetekniker

EIVA er en ingeniørvirksomhed, der laver hardware- og softwareløsninger til offshore-industrien, med kunder i hele verden. Vi tilbyder også ydelser såsom leje, vedligeholdelse og træning i udstyr til kunder inden for offshore vind, olie og gas, konstruktion, samt mange andre felter. Det betyder, at vi har med meget specialiseret udstyr at gøre.

Vi leder efter en servicetekniker til en fuldtidsstilling, som vil arbejde i tæt samarbejde med vores team af ingeniører, teknikere og surveyors. Jobbet rummer både rutine og mere komplekse opgaver, og vi opfordrer derfor alle, inklusiv nyuddannede, til at søge.

Du kommer til at arbejde fra vores hovedkvarter i Stilling, Danmark (lige ved E45 og 15 minutters kørsel fra Aarhus).

Søg gerne – selv hvis du intet ved om de maritime brancher!

Branchekendskab er intet krav (men en fordel, hvis du har det). Vores branche er temmelig niche-præget, så vi står klar til at klæde dig på med alle nødvendige introduktioner til vores maritime undervandsverden, inden du selv dykker ned i EIVA-vandene.

Dine arbejdsopgaver består af…

  • Vedligeholdelse, service og reparation af high-end udstyr såsom vores egne ROTVer, USVer, bøjer, winches, dredging-systemer og andet undervandsudstyr
  • Diverse værkstedsopgaver (dokumentation, support og reparation, service og montering af eget og kunders udstyr mv)
  • Produktion/montage af EIVA-fremstillet udstyr

Du kan også være involveret i havneacceptprøver og lignende.

Vi tilbyder muligheden for at…

  • Få fingrene i avanceret og innovativ teknologi
  • Få en spændende og udfordrende stilling, hvor dagene sjældent minder om hinanden
  • Arbejde i et inspirerende, internationalt miljø, hvor frihed under ansvar står i centrum
  • Nyde attraktive ansættelsesvilkår i en virksomhed, hvor 20 års og endda 25 års jubilæer ikke er et sjældent syn

Den ideelle kandidat…

  • Kommer med relevant teknisk erfaring og/eller træning – du har måske elektorniktekniker eller lignende skrevet på dit CV, men vigtigst af alt, så har du flair for, og interesse i elektronik og mekanik
  • Har gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt
  • Er præcis, struktureret og detaljeorienteret, uanset hvor mange eller hvor varierede opgaverne bliver
  • Kan dokumentere og formidle relevant information både til interne og eksterne parter – såsom testresultater, status/løsninger på projekter mv
  • Er motiveret til hurtigt at tilegne sig nødvendig viden om produkter og ydelser
  • Har en positiv og proaktiv tilgang til sit arbejde
  • Er serviceminded og fleksibel, med evnen til at overholde deadlines og opfylde krav i et hurtigt skiftende miljø

Du kommer til at arbejde i et internationalt miljø, både selvstændigt og som en deal af et større team.

Som del af EIVA-besætningen…

… er du del i en virksomhed med en meget uformel og åben arbejdspladskultur, hvor det er muligt at sætte sit præg på tingene, hvis du ser nye muligheder.

Vi værdsætter den rette balance mellem arbejde og privatliv og tilbyder forskellige goder såsom pensionsordning og sundhedsforsikring, en kantine, som ingen går fra med tom mave, og en aktiv social kalender.

Klar til at springe ud i det?

Hvis vi har fanget din opmærksomhed, så send din ansøgning og CV til eiva@eiva.com. Skriv venligst 'Servicetekniker' i emnelinjen i din e-mail.

Alle ansøgninger vil blive behandlet med diskretion. Samtaler vil blive afholdt med det samme, hvor det nye medlem af vores team starter hurtigst muligt.

For yderligere information kontakt venligst Management Assistant Diana Riis på dri@eiva.com eller +45 8628 2011.